Aabenraakrøniken


skrevet af borgerne, for borgerne, om borgerne

indsamlet af Janus Kodal 

Jeg kan huske...

at bager Hansen sagde,

jeg var for lille til at blive bydreng

og køre ud med rundstykker søndag morgen (jeg var 12).


Jeg kan huske, at de sorte og hvide fliser

blev skrabet rene for tyggegummiklatter en gang om året.


Jeg kan huske sværmen af mennesker,

trængslen i gaden, når alle skulle ose ned ad

gågaden by night. 


Jeg kan huske trappetrinnene ned til kino,

som aldrig passede til fødderne.


Jeg kan huske, at jeg drømte at hele min familie

blev kidnappet. Jeg drømte også,

at jeg fik 3000 katte.


Jeg kan huske, da min far og mor blev skilt,

og min mor flyttede. Nu bor jeg to steder.


Jeg kan huske turen til Knapstien med børnehaven.

Der var én, som sagde, at der boede trolde i træerne.


Jeg kan huske, at jeg fik mit 12-års stik,

jeg var bange, men fandt ud af, det ikke var så slemt.


Jeg kan huske engang, lynet slog ned over Løjt.


Jeg kan huske den skolefest, hvor røgalarmen gik.


Jeg kan huske kedelige sommerferier,

hvor vi fandt fanatsifigurer i de finurlige skyer.


Jeg kan huske, at jeg gik med min mor

og sprang på de sorte fliser.


Jeg kan huske den stejle asyltrappe

i Persillegades børnehave (og den dag jeg styrtede ned).


Jeg kan huske negerkys og hold-kæft bolsjer.


Jeg kan huske en dag det regnede,

og jeg tog badetøj på.


Jeg kan huske, at mig og min mor trak cyklerne.

"Pas på, Thilde," sagde hun, "der er glasskår."


Jeg kan huske, at jeg så en pingvin prutte

under vandet i Zoo.


Jeg kan huske, at vi rutsjede ned ad gelænderet

i Rebekkagang.


Jeg kan huske musicalen, hvor jeg glemte mine replikker.


Jeg kan huske en sommer,

min mor blev stukket af en klæg.


Jeg kan huske, at flaget ved kirken

stod på halv, og nogen var død.


Jeg kan huske byen, jeg kan huske,

at jeg så min oldemor oppe i skyen.


Jeg kan huske en blomst, der duftede så meget af sukker.


Jeg kan huske, at mig min ven 

lod som om, vi var aber.


Jeg kan huske, at jeg drømte, at min familie døde,

og jeg vågnede op grædende.


Jeg kan huske, at jeg hoppede på de sorte fliser.

Hvis jeg rørte de hvide eller stregerne, skulle jeg dø.


Jeg kan huske, at jeg gik i Matas,

men de havde ikke mere håndcreme.


Jeg kan huske, at det sneede meget, og jeg kælkede

ned ad bakken og kørte ind i et skilt.


Jeg kan huske, da min far sagde, at jeg 

godt måtte gå til basketball.


Jeg kan huske, at jeg har fået lavet

mit værelse om mange gange.


Jeg kan huske, at lyset i hele gaden

gik ud en aften.


Jeg kan huske, at jeg skulle ordne ledninger

nede under scenen, mens de øvede.

Det var meget uhyggeligt.


Jeg kan huske nattelivet efter julefrokosten.


Jeg kan huske, at jeg drømte, at alle i verden forsvandt,

undtagen mig. Jeg spiste rigtig meget slik.


Jeg kan huske, at vi diskuterede,

om der var en hund eller en kat inde bag lågen. 


Jeg kan huske, jeg fik at vide,

at jeg ikke måtte skyde genvej ned ad bakken.


Jeg kan huske, at da jeg flyttede til Aabenraa i 1983

fattede jeg nada af, hvad sønderjyderne sagde.


Jeg kan huske en sur dame, som sagde,

at man ikke måtte bruge handicaptoilettet,

men så gjorde hun det selv.


Jeg kan huske, at jeg ville spørge læreren om noget,

men så kunne jeg ikke huske, hvad det var.


Jeg kan huske min storesøsters konfirmantion.

Der var dødsensstille i kirken, 

og så pludselig spillede orglet.


Jeg kan huske en dag, jeg var svimmel

og besvimede tre gange. 


Jeg kan huske, at de første blev de sidste til udsalget,

fordi en gine havde sat sig fast i stoffet.


Jeg kan huske de første ord jeg sagde.


Jeg kan huske, at der var syv købmænd

i det, der nu er gågaden.


Jeg kan huske lyden af orkestermusik,

lyden af fejemaskinen, der samlede hestepærer op.


Jeg kan huske Franz, Lang Hannes, Misse mæ æ skæg, Lene mæ æ røv og Store Mads.


Jeg kan huske, at jeg tog opvasken

på Jyske Tidendes lille kontor, 

fordi jeg var med min mor (hun gjorde rent).


Jeg kan huske lirekassemanden Paul Sange,

som samlede ind til Julemærkehjemmet.


Jeg kan huske en fin dame, som ville have afslag

på noget stødt frugt og grønt hos Mikkelsen.

Hun blev smidt ud af butikken med besked om,

at hun sandelig ikke skulle købe noget,

hun ikke var tilfreds med.


Jeg kan huske revnen mellem karmen og gardinet,

hvor en stribe af himlen altid kunne ses tidligt om morgenen.


Jeg kan huske den dag, jeg lærte at svømme.


Jeg kan i den grad huske coronavaccinationerne.


Jeg kan huske konfirmandforberedelsen

hos pastor Theodor Hoffmann. Hans ene arm var vissen,

men den anden fejlede ikke noget (senere meldte jeg mig ud af Folkekirken).


Jeg kan huske en lille pige, der altid gik gennem byen

med en violinkasse. Hun var besat af at blive bedre.


Jeg kan huske, at man ikke handlede i de tyske butikker,

og at folk udenbys fra ikke vidste det.


Jeg kan huske, at jeg holdt vagt for min fætter.

Han skulle på toilet, men måtte ikke låse døren.


Jeg kan huske, at jeg blev vaccineret mod kopper

på Nygadeskolen (jeg har stadig et ar på skulderen).


Jeg kan huske, at danskerne handlede hos slagter Johannsen, og tyskerne hos Hilbig.


Jeg kan huske, at der var to legetøjsbutikker. Sønnichsen var sur, og vi måtte aldrig røre ved legetøjet.

Richelsen var sjov at komme i.


Jeg kan huske optoget sommer-i-by med bøgegrene

og danske sange.


Jeg kan huske lyden af Skt. Jørgens kirkeklokke

hver morgen.


Jeg kan huske, at æ Putgyde var en hemmelighed for mig

i femten år (efter jeg var flyttet til byen).


Jeg kan huske den ikoniske Café Bonnich. Børnene elskede de stive sofaer, og de måtte selv vælge kager.


Jeg kan huske Kontoret i Skolegade. Det var et listigt værtshus, men et godt alibi med det navn.


Jeg kan huske en bog om en elefant med tre snabler.


Jeg kan huske Petersen i Rugkobbel,

som manglede en arm. Den var blevet revet af på værket.

Som kompensation fik han en aviskiosk.


Jeg kan huske, hvor smal gågaden var,

dengang der stadig måtte køre biler.


Jeg kan huske en morgen, mit marsvin var borte.


Jeg kan huske chokoladeskyer.


Jeg kan huske, da vores nabodreng skød

luftledningen til vores hus ned, og al strømmen gik.

Jeg kan huske hans mor bagefter.


Jeg kan huske, at jeg sad på en elefant

i cirkus og græd.


Jeg kan huske, når ølbilerne standede for at læsse af,

og alting gik i stå. En kakofoni af båthorn. 


Jeg kan huske Franks måde at gå på. 

Let fjedrende.


Jeg kan huske mange august måneder.


Jeg kan huske, at jeg syntes Persillegade

var et fantastisk fascinerende navn til en gade,

da jeg flyttede til byen.


Jeg kan huske vi gabte i kirken.


Jeg kan huske lyden af tasterne fra skrivemaskinerne

på avisen Sønderjydens kontor (indenfor lugtede det

af avispapir, tryksværte, dyppekoger og kaffe.


Jeg kan huske familielægen Svend Tang,

som man også kunne ringe til om natten.

Han var med ved mine tre hjemmefødsler

(senere fusionerede han med Steen Hammer,

og deres klinik hed lægerne Hammer og Tang).


Jeg kan huske, at jeg så en kat blive kørt over af en bil. 

Bagefter lagde vi den på en båre af blomster, 

mens blodet løb ud af dens øje.


Jeg kan huske, at der var svømmeundervisning

i havnen, hvor der af og til flød

afskårne dyrehoveder rundt i det mørke vand.


Jeg kan huske, at jeg drømte om at finde flaskepost.


Jeg kan huske mit første minde fra min fars butik.

Det allerførste er, at jeg kiggede rundt

og så en masse fine ting.


Jeg kan huske, at skulpturen er et minde om krig.


Jeg kan huske, at jeg var i legeland

og havde en god følelse.


Jeg kan huske de to voksne tvillinger på hjørnet.

Nogle gange pegede de på mig.


Jeg kan huske, at jeg havde mareridt om, 

at jeg og min mor blev skudt.


Jeg kan huske, at jeg så et pindsvin sammen med Frode.


Jeg kan huske, at butiksejere og håndværksmestre

dagligt kom hos barberen i Ramsherred

og fik vådbarbering med ragekniv,

inden deres egne butikker skulle åbne.


Jeg kan huske de meget tynde sider i salmebogen.


Jeg kan huske, at jeg tog et billede her

for tre år siden.


Jeg kan huske, at de solgte ventekjoler

og medicinalvarer i nr. 47.


Jeg kan huske at fantasere om at være voksen

og adoptere et barn.


Jeg kan huske, at jeg flyttede fra en lille lejlighed

til et stort hus med masser af dyr.


Jeg kan huske, at mig og min far cyklede til stranden

og købte en kage hos bageren og badede.


Jeg kan huske dengang, vi skulle flytte,

og min kat ikke måtte komme med, så min mormor

skulle overtage ham.


Jeg kan huske, at jeg gik i gågaden sammen med min mor,

og vi skulle finde en gave til min bedste veninde.


Jeg kan huske, at jeg talte alle tyggegummistykkerne

ved den ternede gang. Nogle kalder den Tyggegummigaden.


Jeg kan huske, at jeg for vild i Føtex,

og mine forældre var sygt bekymrede.


Jeg kan huske lyden af min far og mig,

da vi trampede ned ad trappen på vej til lægen.


Jeg kan huske vores overbo,

som stod og gloede på os, når vi var i haven.


Jeg kan huske købmand Trans i det lille hjørne. 

Han lod sig ikke udkonkurrere af Kvickly,

men begyndte at sælge specialvarer

som te, oliven og kapers.


Jeg kan huske Frost, som sommer og vinter

gik med hvide handsker.


Jeg kan huske, at jeg drømte,

jeg havde to børn og var rig.


Jeg kan huske, at jeg var i kirke

og blev forskrækket, da ævlet gik i gang.


Jeg kan huske, at jeg skulle købe en børne-LP

hos Fona. Der var kun en at vælge imellem.

Den hed Folmer, den lille flyver.

Elendig plade (nu ikonisk i familien).


Jeg kan huske lyden af græshopper,

som de gamle ikke kunne høre.