et gammelt ægtepar, som sad på en bænk og holdt i hånden.
Jeg kan huske, at min far og storebror boede i en lejlighed på gågaden, hvor der altid duftede fra caféen nedenunder.
Jeg kan huske, at vi byggede en hule i et træ, som aldrig blev færdig.
Jeg kan huske, at jeg plagede min mor om kebab.
Jeg kan huske, at jeg havde fire kærester i børnehaven (jeg vidste ikke hvad en kæreste var).
Jeg kan huske, at vi skulle til Sønderstrand for at hygge os med Husmanden.
Jeg kan huske, at jeg drømte jeg gik ind i et kloster, og da jeg kom ud, var jeg et helt andet sted.
Jeg kan huske, at jeg troede de hvide og sorte sten på gågaden var et skakbræt, og jeg selv var en hest.
Jeg kan huske, at jeg drømte jeg var rig.
Jeg kan huske folk, som synger meget højt.
Jeg kan huske, at alt faldt sammen, og vi prøvede at bygge det op igen, men det blev ikke som første gang.
Jeg kan huske, at jeg fangede en fisk og var den gladeste i hele familien.
Jeg kan huske, at jeg mødte en ven, som jeg ikke havde set i lang tid.
Jeg kan huske, at jeg blev "gift" på en fodboldbane og fik pinde i stedet for blomster.
Jeg kan huske, at mig og min mor hentede en stor kiste i genbrug. Nu står den i vores gang med sko i.
Jeg kan huske blæsende dage på Sønderstrand.
Jeg kan huske, at det var en trist dag, fordi min bedsefars urne skulle sættes ned, men min mor mor ville have et glad billede af mig og min storebror og min lillebror.
Jeg kan huske, at jeg begravede en af mine venner i børnehaven og glemte ham i en time. Da jeg kom tilbage ventede han stadig i sandet.
Jeg kan huske, at mine forældre kiggede på mig, mens jeg badede.
Jeg kan huske ikke at kunne sove, og den lille sprække af lys fra døren blev min fjende.
Jeg kan huske en jul, hvor min ikke-kristne familie tog i kirke, og min far sad med foldede hænder ved en fejl.
Jeg kan huske, at jeg var til noget kedeligt haloween-opvisning, så vi besluttede at gå ind bag alting og fandt en kniv med serienummer.
Jeg kan huske, at jeg sad på en bænk og kiggede på min far og lillebror bygge sandslotte i regnvejr.
Jeg kan huske den knasende lyd af løse sten.
Jeg kan huske min konfirmation, hvor jeg var meganervøs. Jeg følte, at orglet blev ved med at spille.
Jeg kan huske, at jeg stod mellem mine forældre, da de blev skilt.
Jeg kan huske, at jeg blev væk mellem husene.
Jeg kan husk min mors of fars glade ansigter, da de fodrede mig med en grøn plastikske.
Jeg kan huske, at jeg gik samme vej i skole, og der sad en mand på den samme bænk hver dag.
Jeg kan huske alle de gange, jeg har prøvet at grave ned til Kina.
Jeg kan huske, at jeg hævede penge i bankautomaten.
Jeg kan huske, at jeg passede heste og senere i livet selv deltog i ringriderfrokosterne.
Jeg kan huske, at nogen havde sat en kondom på seværdigheden.
Jeg kan huske, at min mor sagde, at jeg ikke måtte kigge på solen, men jeg gjorde det alligevel selv om det gjorde ondt i øjnene.
Jeg kan huske, at jeg kravlede rundt på springvandet, mens min mor var lang tid inde i Matas.
Jeg kan huske, at de voksne i børnehaven syntes jeg var så ordentlig. Kunne jeg ikke bare glemme min madpakke en dag eller tage to forskellige sokker på?
Jeg kan huske, at jeg blev jagtet af en ven, fordi jeg ikke vidste at man skulle betale for mad.
Jeg kan huske, at vi sloges om, hvem der skulle sidde forrest i bussen.
Jeg kan huske dengang jeg skulle ind og se den nye Barbiefilm og var lige ved at komme for sent.
Jeg kan huske den dag jeg fik at vide, at min lillebor blev født, og jeg blev glad.
Jeg kan huske, at mig og min kusine legede picnic indenfor under en paraply.
Jeg kan huske, at jeg spiste så meget på en restaurant, at jeg fik ondt i maven.
Jeg kan huske, at vi besøgte min oldefar på plejehjem og fik kage.
Jeg kan huske den forfærdelige lugt af vape, som altid er i de små sidegader.
Jeg kan huske, at der kom en udklædt heks og fortalte uhyggelige historier.
Jeg kan huske hunden, der lå ude i en indkørsel og nød solen.
Jeg kan huske til min konfirmation, at trompeten overdøvede orglet.
Jeg kan huske, at jeg drømte jeg var blevet utrolig forelsket, men da jeg vågnede var det selvfølgelig ikke rigtigt.
Jeg kan huske en december, hvor jeg forvirret ledte efter julehjertebyen.
Jeg kan huske, at jeg lånte min fars bas og kom til at skrabe den mod loftet.
Jeg kan huske, at jeg sagde til min mor, at Rebekkagang ligner en strippergade.
Jeg kan huske, at præsten sagde "Felsted" og "fællesskab" hele tiden.
Jeg kan huske, at når vi går tur i min familie, stopper vi altid ved den samme bænk og tager et billede.
Jeg kan huske, at jeg sad på Butler og fik nacho og snakkede om skole med mine veninder.
Jeg kan huske, at jeg sammen med en ven satte alarmen i gang ved Yousee.
Jeg kan huske, at jeg prøvede at se om jeg var tynd nok til at komme igennem hullet i hækken.
Jeg kan huske alle de gange jeg har ventet på, at min mor skulle komme og hente mig.
Jeg kan huske da jeg fandt min pakkegave for tidligt og skulle smide alle mine sutter ud for at få den, så det gjorde jeg.
Jeg kan huske, at vi gik sommer-i-by og sluttede foran rådhuset.
Jeg kan huske den dag, jeg mistede min telefon på en bænk.
Jeg kan huske, at jeg faldt ned i springvandet på gågaden.
Jeg kan huske, at jeg havde et tøjstativ og lavede hule, hvor jeg puttede tæpper ovenpå og puder indeni.
Jeg kan huske, at jeg råbte efter julemanden, men ikke hvad jeg råbte.
Jeg kan huske, at jeg ikke måtte få solcreme på, fordi en af de voksne sagde, at det gik forkert ind i huden.
Jeg kan huske drømme, som jeg aldrig ville vågne fra, men alligevel vågnede jeg, når drømmen var allerbedst.
Jeg kan huske, at jeg shoppede ned ad gågaden den 23. december, hvor der var sne, og julelyset lyse gaderne op.
Jeg kan huske efter min farfar døde, jeg blev ved med at drømme om ham. Han stod bag en kæmpe flamme og kunne ikke komme ud. Han stod bare stille og kiggede på mig, og jeg kunne ikke hjælpe ham.
Jeg kan huske, at jeg var sammen med en veninde, og vi stod og ventede på en anden veninde.
Jeg kan huske den sorte, lidt smattede sandbund, hvor rødspætter legede under mine fødder.
Jeg kan huske to hængekøjer på legepladsen. De voksne gyngede os i dem, og vi råbte i kor: "højere højere tjæp tjæp tjæp, op med røven hæp hæp hæp."
Jeg kan huske den sort-hvide belægning på gågaden, og at jeg blev trist, da de fjernede den.
Jeg kan huske, at min mor pakkede os på cyklerne, og vi cyklede til stranden med madpakke og håndklæder.
Jeg kan huske drømmen om en megastor båd, der kunne flyve, og at en fra min familie faldt ud af den flyvende båd.
Jeg kan huske branden. Alle de skrig fra de mennesker, der var derinde.
Jeg kan huske Aabenraa som den lykkelige by, jeg voksede op i.
Jeg kan huske, at jeg var bange for de store drenge.
Jeg kan huske lugten fra tebutikken.
Jeg kan huske, at jeg skulle finde påskeæg. Mine forældre gemte altid en pose bag bænken.
Jeg kan huske de fandens mange lektier.
Jeg kan huske, at jeg var til fødselsdag, og der var en kiste nede i kælderen med slik i.
Jeg kan huske, når vi havde fået tidligere fri fra skole, men bussen kom ikke, så jeg måtte gå hjem. Det var langt.
Jeg kan huske, at vi altid skulle dikutere hvad skulpturen skulle forestille, og at vi altid skulle sidde på den.
Jeg kan huske, at jeg blev ked af det, da kebabrullerne blev sat op i pris.
Jeg kan huske dengang jeg slog hul i hovedet ved at vælte ned i en mursten.
Jeg kan huske, at hver gang jeg gik forbi tebutikken, holdt jeg mig for næsen.
Jeg kan huske, at vi gik i 5. og skulle spille teater sammen med 6. klasserne. Vi skulle spille Peter Pan, og jeg blev vildt glad for rollen som Windy. Vi var vildt nervøse, da vi skulle spille for en masse mennesker.
Jeg kan huske et sted i Aabenraa, der minder om København.
Jeg kan huske, at vi tog en masse billeder oven på elefanten. Vi vidste ikke, hvad skulpturen forestillede, så vi bruge meget tid på at gætte.
Jeg kan huske, at i min gamle børnehaven havde vi løbecykler. Vi ville altid køre om kap igennem et hul, der var i buskene.
Jeg kan huske, at jeg fik næseblod tit, og hver gang fik jeg en is.
Jeg kan huske, at vi altid har set op til de store, og nu er vi selv blevet del af de ældste, hvor er det vildt.
Jeg kan huske den hvide dame, der gik forbi. Ingen vidste hvorhen. Den hvide dame går her stadig og prøver at huske, hvorfor hun går her.
Jeg kan huske, at bager Hansen sagde,
jeg var for lille til at blive bydreng
og køre ud med rundstykker søndag morgen (jeg var 12).
Jeg kan huske, at de sorte og hvide fliser
blev skrabet rene for tyggegummiklatter en gang om året.
Jeg kan huske sværmen af mennesker,
trængslen i gaden, når alle skulle ose ned ad
gågaden by night.
Jeg kan huske, at jeg altid sad inde i et rør. Der var et lille hul i røret, som jeg kiggede ud af.
Jeg kan huske, da min lærer slog en prut inde i klassen.
Jeg kan huske, at min bonusfar glemte at hente mig.
Jeg kan huske hjemme ved en af mine forældres venner - der var altid den her mærkelige kiste.
Jeg kan huske vi var inde på Butler, og jeg fik en burger der var så stor, at jeg ikke kunne spise den.
Jeg kan huske i 0. klasse, hvor vi slåssede mod store Noah, og af en eller anden mærkelig grund syntes vi det var sjovt.
Jeg kan huske trappetrinnene ned til kino,
som aldrig passede til fødderne.
Jeg kan huske, at jeg drømte at hele min familie
blev kidnappet. Jeg drømte også,
at jeg fik 3000 katte.
Jeg kan huske, da min far og mor blev skilt,
og min mor flyttede. Nu bor jeg to steder.
Jeg kan huske turen til Knapstien med børnehaven.
Der var én, som sagde, at der boede trolde i træerne.
Jeg kan huske, at jeg fik mit 12-års stik,
jeg var bange, men fandt ud af, det ikke var så slemt.
Jeg kan huske engang, lynet slog ned over Løjt.
Jeg kan huske den skolefest, hvor røgalarmen gik.
Jeg kan huske kedelige sommerferier,
hvor vi fandt fanatsifigurer i de finurlige skyer.
Jeg kan huske, at jeg gik med min mor
og sprang på de sorte fliser.
Jeg kan huske den stejle asyltrappe
i Persillegades børnehave (og den dag jeg styrtede ned).
Jeg kan huske negerkys og hold-kæft bolsjer.
Jeg kan huske en dag det regnede,
og jeg tog badetøj på.
Jeg kan huske, at mig og min mor trak cyklerne.
"Pas på, Thilde," sagde hun, "der er glasskår."
Jeg kan huske, at jeg så en pingvin prutte
under vandet i Zoo.
Jeg kan huske, at vi rutsjede ned ad gelænderet
i Rebekkagang.
Jeg kan huske musicalen, hvor jeg glemte mine replikker.
Jeg kan huske en sommer,
min mor blev stukket af en klæg.
Jeg kan huske, at flaget ved kirken
stod på halv, og nogen var død.
Jeg kan huske byen, jeg kan huske,
at jeg så min oldemor oppe i skyen.
Jeg kan huske en blomst, der duftede så meget af sukker.
Jeg kan huske, at mig min ven
lod som om, vi var aber.
Jeg kan huske, at min mor på vej hjem fra børnehave sagde, at min undulat var fløjet væk.
Jeg kan huske, at jeg lavede en hule i vores sofa.
Jeg kan huske, at jeg drømte, at min familie døde,
og jeg vågnede op grædende.
Jeg kan huske, at jeg hoppede på de sorte fliser.
Hvis jeg rørte de hvide eller stregerne, skulle jeg dø.
Jeg kan huske, at jeg gik i Matas,
men de havde ikke mere håndcreme.
Jeg kan huske, at det sneede meget, og jeg kælkede
ned ad bakken og kørte ind i et skilt.
Jeg kan huske, da min far sagde, at jeg
godt måtte gå til basketball.
Jeg kan huske, at jeg har fået lavet
mit værelse om mange gange.
Jeg kan huske, at lyset i hele gaden
gik ud en aften.
Jeg kan huske, at jeg skulle ordne ledninger
nede under scenen, mens de øvede.
Det var meget uhyggeligt.
Jeg kan huske nattelivet efter julefrokosten.
Jeg kan huske, at jeg drømte, at alle i verden forsvandt,
undtagen mig. Jeg spiste rigtig meget slik.
Jeg kan huske, at vi diskuterede,
om der var en hund eller en kat inde bag lågen.
Jeg kan huske, jeg fik at vide,
at jeg ikke måtte skyde genvej ned ad bakken.
Jeg kan huske, at da jeg flyttede til Aabenraa i 1983
fattede jeg nada af, hvad sønderjyderne sagde.
Jeg kan huske en sur dame, som sagde,
at man ikke måtte bruge handicaptoilettet,
men så gjorde hun det selv.
Jeg kan huske, at jeg ville spørge læreren om noget,
men så kunne jeg ikke huske, hvad det var.
Jeg kan huske min storesøsters konfirmantion.
Der var dødsensstille i kirken,
og så pludselig spillede orglet.
Jeg kan huske en dag, jeg var svimmel
og besvimede tre gange.
Jeg kan huske, at de første blev de sidste til udsalget,
fordi en gine havde sat sig fast i stoffet.
Jeg kan huske de første ord jeg sagde.
Jeg kan huske, at der var syv købmænd
i det, der nu er gågaden.
Jeg kan huske lyden af orkestermusik,
lyden af fejemaskinen, der samlede hestepærer op.
Jeg kan huske Franz, Lang Hannes, Misse mæ æ skæg, Lene mæ æ røv og Store Mads.
Jeg kan huske, at jeg tog opvasken
på Jyske Tidendes lille kontor,
fordi jeg var med min mor (hun gjorde rent).
Jeg kan huske lirekassemanden Paul Sange,
som samlede ind til Julemærkehjemmet.
Jeg kan huske en fin dame, som ville have afslag
på noget stødt frugt og grønt hos Mikkelsen.
Hun blev smidt ud af butikken med besked om,
at hun sandelig ikke skulle købe noget,
hun ikke var tilfreds med.
Jeg kan huske revnen mellem karmen og gardinet,
hvor en stribe af himlen altid kunne ses tidligt om morgenen.
Jeg kan huske den dag, jeg lærte at svømme.
Jeg kan i den grad huske coronavaccinationerne.
Jeg kan huske konfirmandforberedelsen
hos pastor Theodor Hoffmann. Hans ene arm var vissen,
men den anden fejlede ikke noget (senere meldte jeg mig ud af Folkekirken).
Jeg kan huske en lille pige, der altid gik gennem byen
med en violinkasse. Hun var besat af at blive bedre.
Jeg kan huske, at man ikke handlede i de tyske butikker,
og at folk udenbys fra ikke vidste det.
Jeg kan huske, at jeg holdt vagt for min fætter.
Han skulle på toilet, men måtte ikke låse døren.
Jeg kan huske, at jeg blev vaccineret mod kopper
på Nygadeskolen (jeg har stadig et ar på skulderen).
Jeg kan huske, at danskerne handlede hos slagter Johannsen, og tyskerne hos Hilbig.
Jeg kan huske, at der var to legetøjsbutikker. Sønnichsen var sur, og vi måtte aldrig røre ved legetøjet.
Richelsen var sjov at komme i.
Jeg kan huske optoget sommer-i-by med bøgegrene
og danske sange.
Jeg kan huske lyden af Skt. Jørgens kirkeklokke
hver morgen.
Jeg kan huske, at æ Putgyde var en hemmelighed for mig
i femten år (efter jeg var flyttet til byen).
Jeg kan huske den ikoniske Café Bonnich. Børnene elskede de stive sofaer, og de måtte selv vælge kager.
Jeg kan huske Kontoret i Skolegade. Det var et listigt værtshus, men et godt alibi med det navn.
Jeg kan huske en bog om en elefant med tre snabler.
Jeg kan huske Petersen i Rugkobbel,
som manglede en arm. Den var blevet revet af på værket.
Som kompensation fik han en aviskiosk.
Jeg kan huske, hvor smal gågaden var,
dengang der stadig måtte køre biler.
Jeg kan huske en morgen, mit marsvin var borte.
Jeg kan huske chokoladeskyer.
Jeg kan huske, da vores nabodreng skød
luftledningen til vores hus ned, og al strømmen gik.
Jeg kan huske hans mor bagefter.
Jeg kan huske, at jeg sad på en elefant
i cirkus og græd.
Jeg kan huske, når ølbilerne standede for at læsse af,
og alting gik i stå. En kakofoni af båthorn.
Jeg kan huske Franks måde at gå på.
Let fjedrende.
Jeg kan huske mange august måneder.
Jeg kan huske, at jeg syntes Persillegade
var et fantastisk fascinerende navn til en gade,
da jeg flyttede til byen.
Jeg kan huske vi gabte i kirken.
Jeg kan huske lyden af tasterne fra skrivemaskinerne
på avisen Sønderjydens kontor (indenfor lugtede det
af avispapir, tryksværte, dyppekoger og kaffe.
Jeg kan huske familielægen Svend Tang,
som man også kunne ringe til om natten.
Han var med ved mine tre hjemmefødsler
(senere fusionerede han med Steen Hammer,
og deres klinik hed lægerne Hammer og Tang).
Jeg kan huske, at jeg så en kat blive kørt over af en bil.
Bagefter lagde vi den på en båre af blomster,
mens blodet løb ud af dens øje.
Jeg kan huske, at der var svømmeundervisning
i havnen, hvor der af og til flød
afskårne dyrehoveder rundt i det mørke vand.
Jeg kan huske, at jeg drømte om at finde flaskepost.
Jeg kan huske mit første minde fra min fars butik.
Det allerførste er, at jeg kiggede rundt
og så en masse fine ting.
Jeg kan huske, at skulpturen er et minde om krig.
Jeg kan huske, at jeg var i legeland
og havde en god følelse.
Jeg kan huske de to voksne tvillinger på hjørnet.
Nogle gange pegede de på mig.
Jeg kan huske, at jeg havde mareridt om,
at jeg og min mor blev skudt.
Jeg kan huske, at jeg så et pindsvin sammen med Frode.
Jeg kan huske, at butiksejere og håndværksmestre
dagligt kom hos barberen i Ramsherred
og fik vådbarbering med ragekniv,
inden deres egne butikker skulle åbne.
Jeg kan huske de meget tynde sider i salmebogen.
Jeg kan huske, at jeg tog et billede her
for tre år siden.
Jeg kan huske, at de solgte ventekjoler
og medicinalvarer i nr. 47.
Jeg kan huske at fantasere om at være voksen
og adoptere et barn.
Jeg kan huske, at jeg flyttede fra en lille lejlighed
til et stort hus med masser af dyr.
Jeg kan huske, at mig og min far cyklede til stranden
og købte en kage hos bageren og badede.
Jeg kan huske dengang, vi skulle flytte,
og min kat ikke måtte komme med, så min mormor
skulle overtage ham.
Jeg kan huske, at jeg gik i gågaden sammen med min mor,
og vi skulle finde en gave til min bedste veninde.
Jeg kan huske, at jeg talte alle tyggegummistykkerne
ved den ternede gang. Nogle kalder den Tyggegummigaden.
